Nedenstående indhold er et akkumuleret udvalg af flere års væren på de sociale medier.
Jeg har jævnlig screenshottet og gemt; selv forfattet, fotograferet eller på anden vis produceret og delt et væld af tekster, billeder, videoer og memes, som samlet set har det til fælles, at de berører emner såsom psykisk sundhed, den dysfunktionelle familie, normkritik, giftig maskulinitet, kunst, samfund eller gerne det hele på én gang. Udover selv at have haft gavn af produktionen, har forskellige følgere – heriblandt fagpersoner, offentlige såvel som privatpersoner – ofte henvendt sig til mig og fortalt, hvordan de fandt et konkret opslag særligt inspirerende, anerkendende, øjenåbnende, andet. Og hver gang er jeg taknemmelig for at kunne hjælpe; hvilket der således er kommet dette opsamlende dagbogsgalleri ud af.